Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

28-04-2007: H5: Rapport fra Ishøj Cup
To hold fra Herlev FC var lørdag 28.april i aktion ved Ishøj Cup. Nedenfor følger spillende træner Steven Knudsens beretning fra det ene af deltagerholdene, Herlev 5 "Hitmen

De kom, de så, de tabte

Ja det må være overskriften på dette års Ishøj Cup, for et meget amputeret Herlev Hitmen hold, der måtte have hjælp fra andre Herlev spillere. Der var i sidste time indløbet nogle afbud, som gjorde den smalle trup endnu smallere. Blandt andet måtte Kenneth "Tudeprins" Lund melde afbud på grund af vabler, og Gert "Dyreelsker" Jensen's kanariefugl Poppedreng fyldte 3år, så han var desværre også nødsaget til at melde afbud.
Herlev Hitmen spillerne på dagens hold var André Modler, Rene Astrup, Nicolai Bendix og spillende træner Steven Knudsen, som ved dette stævne fik sin officielle trænerdebut. De lånte spillere var Ronnie Juul Hansen, Casper Nielsen og målmand Stefan Svendsen gjorde en god figur i dagens 3 kampe.

Første kamp var imod FC Vestegnen, og der ventede Herlev Hitmen en meget defensiv opgave, og det fremadrettede spil skulle baseres på kontra. Herlev Hitman startede dog ud med et par gode chancer, herefter var det ellers bare Herlev Hitman der løb rundt efter bolden, og her fandt de samtidig ud af, at der findes mange forskellige løbemønstrer som de aldrig havde set før. Ved slutfløjtet kunne reporter Sven Hyltemeier konstarere at måltavlen viste 7-0 til FC Vestegnen, og samtidig se at der stadig var et par Hitman der legede snurretop.

Dagens anden kamp var modstanderen FC Svenskerbrækitivolisøen. Der var her lagt op til en lidt mere offensiv taktik. Herlev Hitmen skulle frem og presse og håbe på at det ville give pote. Herlev Hitmen kom dog hurtigt bagud både 0-1 og 0-2, men så skete der straks noget helt uventet. Caper Nielsen tog chancen fra distancen og hamrede den ind bag en chanceløs keeper i målet. Så var Herlev Hitman lidt efter igen skulle give de 2 fremmødte tilskuere i hallen noget for deres dyrt betalte entrébillet. Et for floorballelskere dejligt opspil afsluttes af André Modler, putter bolden forbi en fikseret målmand i det svenske mål og så står 2-2. Der bredte sig lidt panik blandt Herlev Hitmen. Nikolai Bendix render rundt på banen som en stiv svensker der ikke kan finde øllene i det lokale supermarked i Helsingør, og André Modler mente at tilbage løb er stærkt overvuderet og faktisk er en by i Rusland. Spillende træner Steven Knudsen lader sine frustrationer gå ud over dommeren som tydeligvis havde glemt sin førerhund på parkeringspladsen. Desværre resulterer dette i nogle scoringer til FC Svenskerbrækitivolisøen, dog når André Modler at pynte til slutresultatet 3-11.

Sidste kamp er imod Team CarolavinderMGP. Denne kamp er ikke noget at skrive hjem om. Træthedstegnene hos Herlev Hitmen er store, dog kan vi glæde os over Nicolai Bendix flotte mål, der fik selv Hr.Karlsson på taget til at kippe med sommerhatten. Dette ændrer dog ikke at Herlev Hitmen igen må gå den tunge forbi scoringstavlen der viser et nederlag på 1-10.

Det lykkedes reporter Sven Hyltemeier at fange Steven Knudsen og få en kommentar til dagens kampe, og han svarede følgende:

Altså vi vidste at det ville blive en hård dag og det blev det så også. Jeg havde heldigvis medbragt søsygepiller, ellers havde spillerne ikke overlevet første kamp.

Jeg mener at hvis vi skal opnå næste års målsætning, så skal der meget mere rødvin i den sovs og de unge spillere skal lære at skrammer, sår, og blå mærker de går altså væk, men det gør 2 point altså ikke, de bliver på kontoen.

Samtidig skal det også nævnes at jeg selvfølgelig ikke er ude og scoute spillere endnu, men en spiller som Ronnie Juul Hansen imponere mig meget, han spiller som en gammel garvet landsholdskæmpe ligesom sin far Finn Laudrup. Det er en spiller jeg meget gerne ser i Herlev Hitmen truppen næste sæson. Nå men dagens indsats næsten godkendt.
slutter Steven Knudsen af.

Flere reportager følger ......

Af: Steven Knudsen
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
24-03Rungsted-Hørsholm - Dame 15 - 3
17-03Greve 2 - Herre 3 (Hotboys)13 - 6
09-03Hvidovre 3 - Herre 23 - 3
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
01-04Dame 1 - Hafnia
06-04Vanløse 2 - Herre 2
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 3
Denne uges kampe...