Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

Holbæk Bombers - Herlev FC 3
Herre Senior - 27. september 2020 10:00

Resultat
1 - 2  (1 - 0, 0 - 1, 0 - 1)

Kampreferat
Kampen mellem Holbæk Bombers og Herlev Hotboys søndag d. 27/9-2020.

Så var det tid til sæsonens første udebanekamp. En lang morgen tur til Holbæk stod på programmet. Der var faktisk mange spillere klar - trods det tidlige tidspunkt. Alle fandt frem, og endda i god tid. Selvfølgelig ikke Allan, som var sent på den igen, men ellers var alle klar til opvarmningen. Selv fødselsdagsbarnet Skind, var klar til kamp. Efter opvarmningen var alle klar til kamp, og kampen blev fløjtet i gang.

1. periode er dårligt kommet i gang, før Hotboys viser sit værd. Bolden bliver spillet lidt frem og tilbage, og efter 40 sekunder skyder de på vores mål. Allan tager egentlig bolden, eller gør han??? Vi regner med han tager den, men i stedet underholder han med jonglering i verdensklasse. 4-5 gange vipper han den ud af hænderne. Og finalen består i, at han selv bliver lidt overrasket over denne jonglering, så han slutteligt får bolden ind i målet bag sig selv. Ganske fin underholdning, men Hotboys er bagud. Det er dog ikke noget som ryster Hotboys. Vi har startet meget værre før. Så vi kører bare videre. En meget lige periode, hvor begge hold har chancer. Desværre får vi ikke prikket hul på deres keeper, og deres mål er eneste linje på kamprapporten efter 1. periode.

I 2. periode fortsætter den lige kamp. Begge hold spiller bolden fint rundt og kommer til fine chancer. Men begge målmænd er klar. Midtvejs i perioden får Holbæk en 5 minutters udvisning. Dette er ikke nødvendigvis en god ting for Hotboys. Men da de yderligere får en 2 minutters udvisning, så burde der være chance for mål. Og det kom sgu. Hotboys spiller fint rundt, og med den gode plads sender Militær bolden ind bag en chanceløs målmand i Holbæk målet. 1-1. Sådan Hotboys. Flot mål og vi er med igen. Der bliver ikke scoret yderligere i perioden, og derfor er kampen helt åben inden de sidste 20 minutter.

3. periode bliver en spændende affære. Igen kommer begge hold frem til gode chancer, men stadig ingen mål. Som tiden nærmer sig slutfløjtet, bliver der mere og mere pres på Hotboys målet. Med 4 minutter tager vi en timeout. Vi skal lige holde hovedet koldt og spille fornuftigt de sidste minutter.

Men som Hotboys jo er, så sker der jo noget andet. Mindre end 1 minut efter vores timeout, laver vi et straffeslag. Sådan drenge! En Holbæk spiller kæmper sig flot igennem vores forsvarslinjer, og til sidst må Tiger trække i nødbremsen. Kort efter fløjtet triller bolden i mål til stor ærgrelse for Holbæk. Der var vi sgu lidt heldige. Men der var jo stadig straffe til Holbæk. Begge hold er helt oppe på stikkerne. Allan står klar i målet. Deres mand løber mod målet, Allan venter ham fint ud, han trækker til venstre med bolden, Allan følger med, han trækker lidt længere ud mod venstre, Allan følger ham stadig, han kommer snart for langt ud, Allan har ham, til sidst skyder han lidt forkølet på mål, Allan redder. SÅDAN Allan! Super vigtig redning.

1-1 med lidt over 3 minutter igen. Så sker det. Kort efter det brændte straffe, kommer vi frem af banen. Militær finder John John helt inde foran deres mål, og han får styret bolden ind bag deres keeper. 2-1 til Hotboys. Stærkt mål. Kort efter tager Holbæk deres timeout. Vi får lige snakket sammen. Både Snerle og Widén er udgået af kampen med skader (forhåbentlig er i begge hurtigt klar igen), så det er nogle trætte Hotboys. Holbæk trækker målmanden kort efter. Tiden løber langsomt. Holbæk spiller bolden godt rundt. Men vi holder stand, og til sidst lyder sirenen i hallen. SEJR TIL HOTBOYS! En gruppe glade Hotboys løber ind til Allan, og krammer trods Covid.

Flot kæmpet, og 3 points til Hotboys.

Stjerner fra kampen er blevet som følger…

1*. Allan ” Erland ” Nordlunde Hjort.
Så er vi i gang. ( Kampen var lige startet, og første skud fløj mod Hotboys målet. Allan tager faktisk bolden op til 4-5 gange, blot for at den slutteligt ender bag Allan i målet. En god gang ”butterfingers”.
Et skud, og Hotboys er bagud. Sådan Erland.). Markspiller? ( Erland havde mange aktioner i kanten af feltet. Både bag og foran mål, var der flere indgreb. Alle med succes. Men det er sjældent vi ser Allan så meget i ”marken”.).
Vores redningsmand. ( Med lige over 3 minutter tilbage af kampen, bliver Holbæk korrekt tildelt et straffeslag. Shit. Men Allan er klar, og vi ved han er god til denne disciplin. Og dette beviser han endnu engang, da han venter angriberen ud, og redder skuddet. SÅDAN ALLAN!!!).
En rigtig Hotboys kamp. Dagens bedste og dårligste aktion fra en og samme mand. Flot at rejse sig efter en svær start på kampen. Stærkt Allan.

2*. Lars ” Tiger ” Rørby Johansen.
Gode indgreb. ( Tiger havde som resten af Hotboys travlt denne søndag formiddag. Men masser af gode og nogen gange risikofyldte indgreb, endte stort set altid med en god aflevering eller clearing fra Tiger).
Kampafgørende moment. ( Tiger var manden, som fulgte op på flere andre Hotboys, og endegyldigt gav straffe til Holbæk. Et perfekttimet straffeslag, da heldet var med os. Dommeren fløjter af, men uheldigt for Holbæk, triller bolden ind i mål efter fløjtet. Puha, der havde vi marginalerne med os.).
MOM. ( Tiger blev efter kampen fortjent kåret til Man Of the Match. For sit timet straffeslag. Godt set Tiger.).
Super kamp af Tigerlilly.

3*. Mads ” Skind ” Herskind.
Masser af chancer. ( Skind havde som mange andre Hotboys, mange chancer gennem kampen. En stor chance kort inde i 3. periode havde fortjent bedre, men flot at komme til alle de chancer. Målene skal nok komme.).
Klar til kamp trods fødselsdag. (Skind fik holdt morgenfødselsdag med familien. Og på trods af hygge med familien, kørte han til Holbæk for at spille for Herlevs fineste. Det er god stil. Fine prioriteringer Skind.).
Flødeboller. ( Skind havde flødeboller med. Det var sgu lækkert. Ikke altid vi har fødselarer, men tak for bolle!). Rigtig god kamp af dagens fødselsdagsbarn.

Tillykke til alle 3.

3 points til Hotboys. En tak til Holbæk for en god kamp. Vi var heldige denne gang, men jeg er sikker på, at Holbæk kommer med alt hvad de har til returkampen.

En tanke til Holbæk spilleren, som kom til skade, skal vi også have med. Tror hans knæ hoppede ud af led og ind igen?? Det gjorde i hvert fald ondt, og vi håber han er hurtigt på benene igen og klar til kamp. God bedring.

Tak til dommerne for en god linje gennem hele kampen. Og så skal vi selvfølgelig have en kæmpe tak til de Hotboys supportere, som havde fundet den lange vej til Holbæk denne søndag formiddag. Tak for jeres hep. I er altid velkomne. J

En dejlig dag for Hotboys, og en noget sjovere hjemtur. Godt kæmpet alle Hotboys. Alle gav fuld gas i dagens kamp. Der var godt spil i alle 3 angrebskæder. Alle kom frem til en hel del chancer. Sådan skal det sgu være. Stabilt backspil, og en målmand som ville have fokus fra start til slut. En god gang Hotboys opvisning, på både godt og ondt. Men god stemning og pilsnere efter kampen, er altid en sikker vinder hos Hotboys. Tak for en god dag Hotboys.

Capi out.



Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
HerlevChristian Nyholt2110
HerlevJohn Jensen1100
HolbækJulius Blicher1100
HolbækLudvig Blicher1010
HerlevMads Herskind1010
HolbækJacob Svarre0002
HolbækJan Svane0005

Kampprotokol
100:44Holbæk1 - 0Julius Blicher (Ludvig Blicher)
213:21Holbæk5 min.Jan Svane (Hægtning)
216:15Holbæk2 min.Jacob Svarre (Ukorrekt indtræden på banen)
218:17Herlev1 - 1Christian Nyholt (Mads Herskind)
316:02HerlevTimeout
316:44HolbækST-Jesper Nilsson (Misbrugt straffeslag)
317:15Herlev1 - 2John Jensen (Christian Nyholt)
318:18HolbækTimeout
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
24-04Vanløse 2 - Herre 2
22-04Dame 1 - Alliancen København4 - 3
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 38 - 2
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
29-04Herre 2 - Vanløse 2
05-05Rødovre - Dame 1
Denne uges kampe...