Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

Holbæk Bombers - Herlev FC 2
Herre Senior - 1. december 2019 10:00

Resultat
7 - 4  (3 - 2, 2 - 2, 2 - 0)

Kampreferat
Kampen mellem Holbæk Bombers og Herlev Hotboys søndag d. 1/12-2019.

Så var det blevet tid til en lang udebane tur til Holbæk. Og så endda en tidlig søndag morgen. Dette passede ikke Hotboys så godt. En sygemelding aftenen før, gjorde at vi var lige under 2 kæder i bilerne tidlig søndag morgen. Men det har vi klaret før.

Der var dog ikke så mange Hotboys klar til opvarmningen. Der var flere som kæmpede lidt med det tidlige tidspunkt, så et par sene ankomster gjorde, at opvarmningen var lidt rodet. Torden kom for sent, og Tiger satte nye standarder ved at dukke op til selve kampstart tidspunktet. Så da begge hold ventede på at dommeren fløjtede kampen i gang, entrerede Tiger hallen. Så han var ikke klar til kampstart. Kampen startede derfor med blot 8 markspillere for Hotboys.

1. periode blev sat i gang, og spillet flød frem og tilbage. Tiger kom hurtigt ind i skiftende, men opvarmningen for Tiger var selve kampen. Holbæk var boldsikre. Det var Holbæk, som skød mest på mål. Erland var dog mødt klar til kamp, og tog sig af de udfordringer som de kom med. Indtil midt i perioden. Der fik de desværre skudt en bold ind bag Allan. Måske fortjent efter spil og chancer, men ærgerligt alligevel. Men Militær blev sgu sat op af Neubert til et udligningsmål efter 14 minutter. Sådan drenge. Det var ikke mange skud, vi havde haft på mål, men den hoppede alligevel forbi keeperen i Holbækmålet. Stærkt. Men få minutter efter var den gal igen. 2-1 til Holbæk. Elsing havde også taget sin skudstav med til dagens kamp, og blot 30 sekunder efter deres scoring udlignede Elsing på et skud fra distancen. Godt arbejde af Widén inde foran mål hjalp denne scoring på vej. Lækkert med endnu en udligning. Som perioden var ved at løbe ud, fik de desværre endnu et mål, og vi gik til første pause nede med 3-2.

I pausen snakkede vi om, at vi faktisk var fint med. Alle spillere var klar, og nu var vi da 9 markspillere. Fortsæt det gode arbejde Hotboys.

2. periode blev sat i gang, og igen var der chancer i begge ender. Men langsomt fik Holbæk overtaget på kampen. Både fordi vi blev mere trætte som kampen gled frem, men også fordi de fik spillet sig varme. Derfor gav det endnu en scoring til Holbæk efter 4 minutter. Nu var vi bagud med 4-2 og det skulle helst ikke blive mere, da det ville se svært ud at komme igen. Vi var generelt presset set over hele kampen. Og sørme om ikke Widén gik på togt. Efter en længere tur i det ene hjørne, kom han bag mål. Han lagde dog bolden ind ved første stolpe, og deres backer og målmand fik fumlet bolden ind i kassen. Sådan Widén. Et dejligt mål som gav god moral til resten af de hotte drenge. Det blev noteret som selvmål, men det gjorde ikke noget. 4-3 og vi var med igen. Desværre får de en hurtigt chance med få minutter tilbage af perioden, og den sætter de sikkert ind bag en chanceløs Allan. Men derefter gik Elsing show i gang. Der bliver fløjtet i gang efter deres scoring. Elsing tager faceoff’en og prikker bolden frem. Derefter dribler han lidt fra side til side og rykker langsomt fremad. Og til sidst skyder han mod målet. Og den går sgu ind. Blot 6 sekunder efter deres scoring. Og det var kun Elsing, det havde boldkontrol. Total solokører mål. Men i dagens anledning skal du ikke høre noget. Flot mål og lækker solopræstation. Stillingen på 5-4 til Holbæk holder til sidste pause.

Puha. Det var nogle trætte Hotboys på bænken før sidste periode. Tiger var mere død end levende, og resten var meget lavt på batterierne. Men vi fik lidt luft og var stadig med. Selv om det havde holdt hårdt. 3. periode starter med et Hotboys powerplay. Vi får flere skud afsted, men ikke sat bolden ind bag deres keeper. Og som det tit sker, så løber de op og scorer kort efter vores powerplay. 6-4 og det gav sgu en mavepuster.

Endnu være blev det, da Widén fik et ordentligt fur ned i banden og måtte udgå med en kraftigt hævet hånd. Ingen udvisning men en masse frustrationer hos Hotboys. Vi havde ikke dommerne på vores side i denne del af kampen. Det hele gik os lidt i mod. Og så fik Borg en udvisning for ukorrekt slag. Det hjalp jo heller ikke. Men Theis var også ved at være varm. Nu kunne han ikke holde mund længere over for dommerne, og mens vi spillede i boxplay, fik Theis lige 2 minutter oveni for dårlig opførsel.

Nu var vi kun 3 tilbage på banen, og nu skulle vi stramme en hvis del for at holde os bare lidt inde i kampen. Men en super box gjorde hvad de skulle, og vi overlever deres powerplay. Også takket være 4-5 superredninger af Allan. Holbæk for en udvisning med 7 minutter igen, men vi får igen ikke scoret, trods flere gode chancer. At Holbæk scorer med 3 minutter igen er ligegyldigt for kampen. Vi var flade. Med blot 8 spillere i næsten hele 3. periode var der udsolgt. Vi havde ikke mere energi. Kampen løber ud, og vi taber med 7-4.

Egentligt et ok resultat. Der var flere, som havde frygtet værre. Men nogle gode hotte mål og et ganske godt humør var der som altid. Stemningen i omklædningen var helt som den plejer. Ingen kan huske hvad kampen blev, men det var godt selskab og platte jokes. Det kan vi sgu. Widén havde hjulpet en sygemeldt Snerle med at levere en runde pilsnere til drengene. Tak for det. Men vi skal jo lige have et par stjerner, og de er blevet som følger…

1*. Thomas ” Elzing ” Elsing.
Flotte mål. ( Elsing lavede hele 2 mål i dag. Det første var et skud fra distancen, som sad hvor den skulle. Og så var der jo lige solemålet. Sikke en dribletur og total solokører, men fedt i denne situation. Flotte mål Elzing.).
On Fire. ( Elzing har nu lavet point i hele 5 kampe i træk. Det må siges at være en hot streak. Fortsæt du bare med det gamle dreng.).
Gode supportere. ( Elzing havde endnu engang sin mor og søn med til kamp. Det er sgu sejt til en lang udebanetur en tidlig søndag morgen. Men tak for supporten, og så var det da hyggeligt at skåle i en Jägermeister efter kampen.).
Tillykke til Elsing med den flotte kamp, og oven i det hele fik han også lige titlen som Man Of the Match. Tillykke med det.


2*. Allan ” Erland ” Nordlunde Hjorth.
Satte kampen i gang. ( Erland scorede faktisk kampens første mål. De skød mod ham, men det var først efter flere sekunder med boldfiflerier, at bolden til sidst sneg sig ind over stregen. Desværre var det, da Allan ikke kunne finde bolden, at han kom til at skubbe bolden ind i nettet. Øv bøv. Men det er jo ikke så tit, at du scorer Allan, så du skal have ros herfra.).
En kender af holdet? (Da vi mildt sagt ikke var mange til starten af opvarmningen, spurgte jeg naivt Allan, om han vidste hvor folk var henne. Han svarede tørt. ”Jeg er her sgu da aldrig til starten af opvarmningen, så jeg ved da ikke, hvem der plejer at være klar til tiden?” Sandt, og jeg trækker mit spørgsmål tilbage.).
Super redninger. ( Hvis ikke Allan havde haft en super dag i målet, var den blevet 2 cifret til Holbæk. ).
Super kamp af vores keeper.

3*. Kenneth ” Widén ” Widén.
En goalgetter??? ( Widén scorede næsten et mål i dag. Det er over 2 år siden, at Widén sidst scorede for Herlevs Fineste. Og i dag var det tæt på. Den blev dog noteret som et selvmål, og derfor ingen pind til Widén. Men det var nu dit forarbejde, som gjorde udslaget. Kom igen gamle dreng.).
Uheldig. ( Widén har haft en del skader i de sidste sæsoner. Desværre fik han endnu en i dagens kamp. Et godt hug på håndleddet i banden, fik det til at hævet kraftigt op. Og det fik også en masse knap så fine farver. Trist at du er så uheldig. Men op med hovedet Widén. Der er en plads klar til dig, når er tilbage igen. Forhåbentligt allerede på søndag.).
Sørgede for holdet. ( Da Snerle desværre måtte melde sig syg, skaffede Widén pilsnere til holdet. Det var sgu vigtigt, og en tak skal lyde fra os alle. Den var tiltrængt efter kampen.). Tillykke med den - trods skaden - flotte kamp Widén.

Tillykke til alle 3.

Godt kæmpet alle mand. Vi var under 2 kæder hele kampen, og endda også blot 3 winger i 3. periode. På trods af mandefaldet spillede vi en rimelig tæt kamp. Kom igen drenge. Men nu har vi blot en enkelt kamp tilbage i dette år. Inden juleferien presser sig på. Det er på næste søndag mod Skælskør. De har blot tabt 2 kampe i år, så der skal være masser af Hotboys, masser af lækre mål, og masser af lækkerhed i hallen. Ses vi? Det tror jeg nok…..

Capi out.


Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
HolbækHolbæk7704
HerlevThomas Elsing2200
HerlevChristian Nyholt1100
HerlevAnders Nyholt1010
HerlevKim Neubert1010
HerlevTheis Scott Hansson0002
HerlevNikolaj Borg0002

Kampprotokol
109:26Holbæk1 - 0Holbæk
113:43Herlev1 - 1Christian Nyholt (Kim Neubert)
116:26Holbæk2 - 1Holbæk
116:45Herlev2 - 2Thomas Elsing (Anders Nyholt)
119:21Holbæk3 - 2Holbæk
204:02Holbæk4 - 2Holbæk
207:32Herlev4 - 3(Selvmål)
217:53Holbæk5 - 3Holbæk
217:59Herlev5 - 4Thomas Elsing
219:23Holbæk2 min.Holbæk (Spil uden stav)
302:39Holbæk6 - 4Holbæk
305:17Herlev2 min.Nikolaj Borg (Ukorrekt slag)
306:19Herlev2 min.Theis Scott Hansson (Forsinkelse af spillet)
312:50Holbæk2 min.Holbæk (Hårdt spil)
317:55Holbæk7 - 4Holbæk
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 38 - 2
07-04Greve - Dame 12 - 2
06-04Vanløse 2 - Herre 2
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
20-04Helsingør - Dame 1
Denne uges kampe...