Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

Lyngby Floorball Forening - Herlev FC 2
Herre Senior - 6. februar 2025 20:00

Resultat
3 - 7  (1 - 5, 1 - 2, 1 - 0)

Kampreferat
Kampen mellem Lyngby FF og Herlev Hotboys.

Torsdag d. 6/2-2025.

Så var det blevet tid til returopgør mod Lyngby. Første kamp blev vundet hjemme med 4-3. En tæt kamp, hvor Hotboys lige kunne holde Lyngby fra fadet og snuppe alle 3 point. Så der var en tæt kamp i vente for Danmarks hotteste Floorball hold. Vi var lige 2 kæder og både Allan og Jan på kassen, så vi var klar til kamp. En opvarmning blev klaret, og kampen skulle i gang.

1. periode starter godt for begge hold. Der er skud og chancer i begge ender. Man kunne godt mærke at begge hold lige skulle spille sig varme. Men efter små 8 minutters spil, kommer første scoring. Som nævnt før var der chancer i begge ender, og første mål kommer kort efter en stor chance. Allan får reddet et skud fra Lyngby, og ser Theis er stukket i dybden. Et super udkast fra Allan ender på staven af Theis, og kort efter ligger bolden i kassen. 1-0 til Hotboys. En smuk kasse med noget så sjældent som en målmands assist. Det sker ikke hver dag. Smukt. En god stemning bredte sig på Hotboys bænken, og den skulle blive bedre. Theis var kun lige startet, og vi skulle alle blive vidne til et Theis show på banen (i stedet for badet, som vi er mere vant til.) Efter 12 minutter sætter Theis en pind igen, efter han selv har opsnappet den fra en Lyngbyspiller. Smuk solotur. Og han kunne også aflevere bolden. Minuttet efter laver han en god assist til Elzing. 3-0 efter 13 minutter. Sådan Hotboys. Men Hotboys er Hotboys. Og blot 20 sekunder efter scorer Lyngby. Så vi fik lige et smæk af virkeligheden. Vi skulle være skarpe, ellers lurede Lyngby i baggrunden. Men Theis var slet ikke færdig. Et minut efter Lyngbys reducering, scorer han sit 3. mål i perioden. Sådan drenge. Kort efter følger et Hotboys powerplay, som spiller bolden godt rundt, men ikke får scoret. Kort før tiden løber ud for de første 20 spilleminutter, scorer Theis igen igen. Perioden slutter 5-1 til hotboys, og kampen er helt på vores hænder. En god pause følger, og så skal vi i gang igen.

2. periode bliver en god periode for Hotboys. Jan var kommet ind i stedet for Allan, for at de kunne skiftes lidt. Og han gjorde det rigtig godt. Bolden bliver spillet rigtig godt rundt mellem de gule bluser. Lyngby scorer dog første mål i perioden, men det kunne ikke ryste de godt kørende Hotboys. Jan var ikke tilfreds, men kom igen med redninger som var helt fantastiske. Vi spiller bare rigtig godt i denne kamp. Ingen forhastede beslutninger, eller dårlige afleveringer. Thies scorer som sædvanligt et mål, denne gang med assist af Widén. Perioden glider bare derudaf. Hotboys er noget så sjældent som i kontrol. Og det kulminerer med et af de smukkeste mål som Hotboys nogensinde har lavet. 2 minutter før perioden løber ud, spiller Hotboys bolden rundt. Efter 5-6 førstegangsafleveringer, ender bolden hos Elzing, som kan sætte bolden ind. Et utrolig flot mål hvor hele 4 Hotboys var indblandet i disse gode afleveringer på kryds og tværs af banen, så Lyngby må have følt sig totalt som statister på banen. Hele holdet troede nærmest ikke sine egne øjne. Kunne vi overhovedet lave sådan nogle mål? Og så uden John John og Militær! Og det kunne vi. Efter dette mål var Lyngby rystet, og kampen var stort set afgjort. 7-2 til Hotboys efter de første 2 perioder, og vi var i total kontrol. Militær var i hallen sammen med en del supportere, og han var meget imponeret over vores spil. Lidt gode input i pausen, og nu skulle kampen spilles hjem.

3. periode blev delt af målmændene i kassen, og resten spillede bolden meget fint rundt inde på banen. Vi var urørlige, og fik spillet os frem til masser af chancer. Men om det var følelsen af at vi havde vundet, eller uskarphed ved jeg ikke. Men vi fik ikke scoret i sidste periode. Det var helt ligegyldigt, for vi havde vundet. Lyngby kommer frem til chancer, men Allan og Jan tager sig af det. Kort før tid får Lyngby dog lukket for scoringen med deres reducering til 7-3. Tiden løber ud, og vi kan næsten gå kampen hjem. Sådan føltes det i hvert fald. En helt suveræn sejr til Hotboys, som blev grundlagt i første periode, og som aldrig var i fare. Det er første gang nogensinde, jeg har skrevet dette i et kampreferat! Vi vandt en stensikker sejr, og at kunne køre den hjem over flere perioder er ikke hverdagskost for Hotboys. Det var helt igennem fantastisk.

Det er heller ikke hverdag for vores fantastiske supportere, som altid er at finde i hallen, når Hotboys spiller. Også i dag var der mange Hotte fans, og en kæmpe tak for det. Lyngby havde faktisk ikke en eneste supporter siddende til kampen. Og så endda på deres hjemmebane. Men det var godt det samme, for det havde været en lang kamp, hvis de var mødt op.

Samtlige Hotboys spillede en pragt kamp. Selv om alle mål blev scoret af samme kæde, så spillede alle godt. Tror måske de følte sig lidt overflødige i perioder, fordi Theis var ustyrlig, men det var de overhovedet ikke. For det var begge kæder som spillede fantastisk. Bolden blev spillet rundt med en sikkerhed sjældent set for Hotboys. Super godt spillet alle sammen. Lidt stjerner er ikke nemme efter sådan en kamp, da alle har fortjent en. Men jeg har dog valgt at lave personlige stjerner i stedet for til alle, da det giver mere mening for mig i dag.

Stjernerne er blevet som følger.

1*. Lars ”Tigerlilly” Rørby Johanson. En hård nyser. (Tiger fik mange ture i gulvet i denne kamp. Ikke at den var hårdt spillet, men han var alligevel nede nogle gange. Men hver gang kom han på benene igen, og var klar til næste skift. Sådan Tiger.). Løbestærk. (Tiger løb og løb og løb i denne kamp. Han var Wing, og kom både med frem og var også hurtigt tilbage og hjælpe til. Hvis du havde haft en skridttæller på, var den blevet rødglødende.). Man Of the Match. (Tiger blev efter kampen fortjent valgt til MOM. Det siger noget om arbejdsindsatsen. I tæt kamp med Maes, Elzing og Theis, men ingen over eller ved siden af Tiger i den afstemning.). Stærk kamp Tiger.

3*. Jan ”Jan” Nåred. Sikke en backup keeper. (Jan stod en super kamp. Han lukkede et mål ind på stort set første skud, men at kunne rejse sig mentalt og lave flere verdensklasseredninger, siger sgu noget om Jan.). Godt humør. (Jan er altid i godt humør og støtter sine holdkammerater. Lige meget hvordan det går i kampen, er der altid støtte og smil hos Jan.). Flexibel. (Jan havde flere redninger, hvor han nærmest stod på hovedet for at redde den. Og det gjorde han så bare. Han var også skarp hele kampen, selv om han byttede lidt frem og tilbage med Allan. Han holdt sig skrap, når han ikke var på banen.). En super kamp af Jan.

3*. Mads ”Skind” Herskind. Rutineret. (Skind er i gang med sin sæson nr. 22. Og han har set meget godt og dårligt floorball. Men at han ligefrem kalder sin egen kæde for ”May Day Line” er nok at stramme den. I kom frem til masser, men ind kom bolden ikke. Men fedt at holde hovedet koldt, og kæmpe videre når bolden ikke lige hopper ens vej.). Alderen trykker? (Skind havde også et par gange, hvor han nærmest solo blev sendt i gulvet. Lidt knas med bentøjet gjorde, at han hele tiden skulle passe på sig selv. Men sejt at du kæmpede dig igennem kampen. Husk at passe på dig selv.). 0 point! (Skind er meget unaturligt noteret for 0 point i de 4 første kampe. Det skal nok komme, så bare bliv ved med at løbe, skyde, aflevere osv, så skal det nok komme.). Rigtig god kamp af Skind.

Tillykke til alle 3.

Der kunne selvfølgelig også have været stjerner til Elzing med 2+2 point. Theis med 5 mål og hele 7 point i kampen. Allan med en assist osv. Men en holdindsats er, når alle leverer, alt hvad vi kan, og det gjorde vi alle sammen. En super kamp af Hotboys som vi kan være stolte over. En kæmpe tak til alle vores supportere som støttede os i dagens kamp. Også for at i holdt ud, selv om familien Jan troede kampen var slut efter 2 perioder! De orkede ikke mere….. Ganske morsomt, når man tænker på hvor godt vi spillede. De vil blive presset af værdien af underholdningen, andre gange kan jeg lige så godt love med det samme.

Men til sidst er der blot at sige…….

HVEM VAR DET DER VANDT I DAG
DET VAR DEM FRA HOTBOYS AF
HEY HEY HEY

Capi out.

Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
HerlevTheis Scott Hansson7520
LyngbyLyngby5322
HerlevThomas Elsing4220
HerlevKenneth Widén1010
HerlevAllan Nordlunde Hjorth1010

Kampprotokol
107:56Herlev0 - 1Theis Scott Hansson (Allan Nordlunde Hjorth)
112:41Herlev0 - 2Theis Scott Hansson
113:21Herlev0 - 3Thomas Elsing (Theis Scott Hansson)
113:41Lyngby1 - 3Lyngby (Lyngby)
114:03Herlev1 - 4Theis Scott Hansson (Thomas Elsing)
115:50Lyngby2 min.Lyngby (Ukorrekt udstyr)
119:30Herlev1 - 5Theis Scott Hansson (Thomas Elsing)
200:47Lyngby2 - 5Lyngby (Lyngby)
210:15Herlev2 - 6Theis Scott Hansson (Kenneth Widén)
218:18Herlev2 - 7Thomas Elsing (Theis Scott Hansson)
317:56Lyngby3 - 7Lyngby
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
10-10HERLEV HOTBOYS 20 ÅR! 
27-05Årets Person! 
26-04Indkaldelse til Generalforsamling 2024 
10-10Herlev Hotboys 20 år Part II 
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
Flere nyheder...
Seneste kampe
16-03Herre 2 (Hotboys) - FFK
15-03Hvidovre - Herre 1
08-03Vallensbæk - Dame 1
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
24-03Herre 2 (Hotboys) - Vanløse
30-03Herre 1 - Copenhagen
06-04Dame 1 - Vallensbæk
Denne uges kampe...