Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

Herlev FC 3 - Hafnia FC 2
Herre Senior - 26. februar 2023 17:30

Resultat
3 - 8  (0 - 3, 2 - 2, 1 - 3)

Kampreferat
Så var det tid til returopgør nummer 1 mod Hafnia. Vi tabte første kamp 5-2. De var hurtige og skarpe, sidst vi spillede mod dem, så vi vidste, det ville blive en svær kamp i Hotboys Dome.

Vi var 2 hele kæder og Allan på kassen. Masser af tilskuere og en god stemning før kampen. Der var styr på det hele, bortset fra jeg åbenbart havde glemt min stav??? Den lå ikke i min stavtaske? Men ellers var vi klar.

Thomas var stadig ude med en fiberskade, men han heppede fint med fra lægterne. Godt se dig, og du er forhåbentligt hurtigt tilbage igen.

Inden kampen kunne starte, så blev begge hold kaldt til midten. En meget fin hyldest til undertegnede med kamp nummer 250! Det er sgu mange. En stor buket blomster, en meget fint dekoreret kage, og sørme om ikke min stav også dukkede op! Militær havde taget den og fået sat nyt greb på. Din skurk! Men tusind tak til de søde blomster og kage piger Nova og Annika. Tak for ”staven” og tak til hele hallen for den fine hyldest. Tak tak tak. Men nu skulle vi jo altså også spille lidt floorball, og kampen blev sat i gang.

1. periode blev en skidt en af slagsen. Hafnia var hurtige og spillede godt rundt. Vi stod hele tiden lidt skævt, og var ikke helt skarpe i forsvaret. Perioden ender 0-3 til Hafnia, og jeg føler, vi selv var skyld i de 2 af målene. En skidt periode, og det var godt den kun varede 20 minutter. Widén får lige en 2 minutters udvisning kort før pausen. Men vi holder stand det første minut til pausen. Så er det tid til at få en snak. Vi skulle stå skarpere over hele banen. Skyde mere på mål, og i det hele taget tage os lidt mere sammen. Og det gjorde vi faktisk i 2. periode…..

2. periode blev nemlig meget bedre. Vi fik bedre fat i opspil og fik flere chancer. Og efter 8 minutter kommer vi på tavlen. Theis tager en god tur frem i banen, og finder flot en helt fri Maes på bagerste stolpe, og han er jo som vi ved ikke i tvivl. Den skal bare i kassen, og Hotboys er på tavlen. 1-3 og vi er med igen.

Det er pludselig en lige kamp med chancer i begge ender. Desværre er vi selv lidt uheldige i et par sekvenser, så Hafnia får yderligere 2 mål. Men så vil John John også være med. Allan laver et fint udkast til midten, og så løber John John ellers bare selv afsted. Han afdribler flot et par Hafnia spillere, og skyder bolden sikkert ind bag deres keeper. 2-5 og det var stadig en ”lige” kamp. Vi var stadig med. Widén får 2 minutter i boksen kort før pausen, og tiden løber ud. Tiger må desværre udgå med en skade i 2. periode. Han får smerter i baglåret, og er helt ude. Kom igen Tiger. Skidt at miste endnu en Hotboy til skade. Vi spiller resten af kampen med 3 backer. Men en meget bedre 2. periode spillemæssigt. Vi spiller uafgjort, og skal derfor blot vinde 3. periode for at få en tæt kamp og måske lidt point med fra kampen.

3. periode er i gang, og Hafnia scorer desværre i powerplay. Maes snupper 2 minutter i boksen, da han er uenig med dommeren. Hafnia scorer igen i powerplay. Det er ved at blive helt skidt, da de får yderligere et mål til 2-8. Av for den.

Men Theis ville ikke give op. Han sætter i et løb, efter han har snuppet bolden fra Hafnia. Han kæmper sig vej gennem deres forsvar og ender med at lægge bolden til sin baghånd! Jamen, han skyder jo ikke i baghånd! Men miraklet sker. Theis skyder med baghånden, og bolden går ind. Et super mål, og jeg er lige ved at tro, at Theis har scoret på 100% af sine afslutninger med baghånden. Ingen havde set den komme…… Flot mål Thies og det gav lidt humør til bænken. 3-8 og kampen render ud.

Endnu et nederlag til Hafnia. Æv. De er bare gode og hurtige. Kom igen drenge og ikke mindst Tiger. Godt kæmpet, men de var bare skarpere end os i dag. Men vi har dog stadig vores stjerner, og de er denne gang blevet som følger.

1*. Theis ”Theis” Scott Hansson.
Sikke et mål. (At Theis havde en bagside på sin stav, var der ingen der vidste før hans scoring i dagens kamp. Men et super flot mål som betyder, at du fremover skal skyde med både for og baghånd Theis! Kanon kasse.).
God mod Hafnia. (Theis er åbenbart god mod Hafnia. Han lavede point imod dem i første kamp, og nu også en pind. Fortsæt du bare med dette i tredje og sidste opgør senere på sæsonen.).
Doktor Theis. (Da Tiger blev skadet var Thies over ham som en høg. Theis fik hurtigt bundet Tiger ind, og der var flere som snakkede om et hurtigt blæs. Theis var over hele kroppen på Tiger, som blot nød opmærksomheden. At Theis lige afslutningsvis gav et lille smæk lige på skaden, bekræftede bare dette meget smukke og unikke had/kærlighedsforhold som de Hotte drenge har.). Super kamp både inde og udenfor banen Theis.

2*. Kenneth ”Widén” Widén.
En fighter. (Widén havde før kampen nævnt, at han havde en mindre skade. Men han ville spille og gav det et forsøg. Og det var sgu godt. For Widén spillede hele kampen, og med slutteligt 3 backer, var både Borg og undertegnede meget glade for at du kunne spille.).
En bisse eller ej? (Widén fik 2 minutter for gentagne forseelser. Men jeg tror ikke, der var nogen fra Herlev, som så disse forseelser. Men Widén tog sin udvisning, og fik en tilhørende bøde.).
MOM. (Widén var efter kampen i tæt opløb med Tiger om titlen som Man Of the Match. Men lige på målstregen trak han fra en skadet Tiger. Tillykke med titlen Widé.). God kamp Widén.

3*. Lars ”Tiger” Rørby Johansen.
Dagens placering på banen. Back. (Tiger har været rundt på alle pladser undtagen målmand i de sidste mange kampe. Men til dagens kamp blev de til en backplads. Dejligt med en som kan spille godt på alle pladser.).
Masser af gode løb. (Tiger var med fremme og med tilbage. Du løb over hele banen, og krydsede godt med din backmakker, når Hafnia tvang os til dette. Godt blik for spillet Tiger.). S
kadet….. Pis osse. Tiger, det var meget trist at du måtte udgå med en skade. Håber du er hurtigt tilbage igen gamle dreng.

Tillykke til alle 3.

En kæmpe tak til de mange supportere skal vi også have med i dag. Tusind tak til min mor for den dejlige kage. Endnu engang tak til Nova og Annika. Og en stor tak til de hele 27 tilskuere til kampen. Det er sgu flotte tal en søndag aften. Og med tromme og det hele. Der var kampråb, tilråb og bolde der blev smidt på banen. Der var sgu stemning på lægterne, og det skal i have kæmpe tak for.

Nu har vi en ny opgave mod Greve i næste weekend, så se at blive friske igen, jer som måtte have lidt skavanker, og så snupper vi 3 point mod Greve. Og så må vi se om jeg når yderligere 250 kampe sammen med jer smukke, dejlige, friske og ikke mindst Hotte Boys......

Capi out.

Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
HafniaAndreas Vilhelmsen4220
HafniaAnton Finne3120
HafniaThomas Brock2200
HerlevTheis Scott Hansson2110
HerlevJohn Jensen1100
HafniaLasse Dvoracek1100
HafniaSebastian Schow1100
HafniaHans Christian Budtz1100
HerlevRagner Hansen1102
HerlevAllan Nordlunde Hjorth1010
HafniaMarek Hlava1010
HerlevKenneth Widén0002

Kampprotokol
101:05Hafnia0 - 1Thomas Brock (Andreas Vilhelmsen)
105:03Hafnia0 - 2Anton Finne
118:02Hafnia0 - 3Thomas Brock (Anton Finne)
208:22Herlev1 - 3Ragner Hansen (Theis Scott Hansson)
212:23Hafnia1 - 4Andreas Vilhelmsen (Marek Hlava)
215:49Hafnia1 - 5Hans Christian Budtz (Andreas Vilhelmsen)
219:36Herlev2 - 5John Jensen (Allan Nordlunde Hjorth)
219:36Herlev2 min.Kenneth Widén (Gentagne forseelser)
300:43Hafnia2 - 6Andreas Vilhelmsen
302:42Herlev2 min.Ragner Hansen (Protester)
303:52Hafnia2 - 7Sebastian Schow (Anton Finne)
306:45Hafnia2 - 8Lasse Dvoracek
307:23Herlev3 - 8Theis Scott Hansson
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
24-04Vanløse 2 - Herre 2
22-04Dame 1 - Alliancen København4 - 3
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 38 - 2
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
29-04Herre 2 - Vanløse 2
05-05Rødovre - Dame 1
Denne uges kampe...