Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Hotboys
Herre 3
Herre 4
Dame
U13 A
U13 flex
U9+U11
U5+U7

Herlev FC - Rødovre FC
Dame Senior - 7. oktober 2012 12:00

Resultat
1 - 3  (0 - 2, 0 - 0, 1 - 1)

Kampreferat
Søndagens kamp mod Rødovre endte måske nok med et nederlag, men med et resultat på 1-3 viste Herlev masser af gode takter, som skaber forhåbninger om flere tætte opgør mod ligaens nummer 1.

Kampen starter med to hurtige Rødovre-scoringer, som dog ikke er resultatet af et udspillet Herlev-forsvar, men mere en god portion held. Alligevel får man tanken, at denne kamp bliver som kampe mod Rødovre er flest –med et Rødovre-hold i overlegen stil og et utvivlsomt nederlag til de gule.

Men Herlev giver som bekendt ikke op på forhånd, og efter lige at have rystet de to mål af os, får vi rigtig godt styr på Rødovre-spillerne de sidste 15 minutter af første periode. Vi får oven i købet også selv gang i noget etableret angrebsspil og får skabt en del reelle chancer, som dog ikke bliver omsat til mål. Til gengæld holder vi også Rødovre fra yderligere scoringer.

Anden periode ligner meget det sidste kvarter af første. Vi lader os ikke lokke af Rødovres ellers meget mobile angrebsspil, men holder vores zoner og kommunikerer effektivt i forsvaret. Rødovre forsøger sig, men en Maria Amalie Møller i topform fanger de bolde, Rødovre-spillerne trods alt får placeret inden for målrammen. I den anden ende får vi spillet os frem til en del chancer, men igen formår vi ikke at omsætte dem til mål. Perioden ender 0-0.

Vi tror nu får alvor på, at vi kan tage point fra Rødovre denne søndag formiddag. Det tro bliver yderligere forstærket, da Julie Andersen sender en bold mod mål og Sara Barnholdt er på pletten til at udnytte reposten. Nu står det 1-2, og der er stadig godt 16 minutter tilbage af kampen. Masser af tid til minimum en uafgjort. Det er derfor et nervepirrende undertal, vi må spille midt i perioden, men vi klarer det i fin stil. Det er tydeligt, at frustrationen stiger i Rødovre-truppen, og det resulterer i flere bolderobringer og fine angreb i løbet af de to minutters undertal. En rutineret time-out giver Herlev-undertallet en pause, og vi kan gøre arbejdet færdigt uden at Rødovre bliver rigtig farlige.

Med 8 minutter igen sker så ”katastrofen” – Rødovre scorer. Øv, øv, øv. Humøret falder betydeligt i Herlev-lejren og et øjeblik er håbet om point slukket. Vi kommer dog hurtigt igen, og får lukket af for Rødovres forsøg. De bliver mere og mere frustrede, hvilket kommer til udtryk i en del skub og tacklinger – men de får ikke andet ud af det end en udvisning. Desværre får vi heller ikke ret meget ud af overtallet. De sidste 10 minutter kæmper begge hold hårdt – Rødovre for at udbygge føringen, og Herlev for at nå uafgjort. Men det bliver ikke flere scoringer i hverken den ene eller den anden ende, og kampen ender 1-3.

Rødovre kunne kun mestre 8 spillere denne formiddag – og én af dem måtte endda forlade banen haltende efter at have vredet rundt på foden. Derfor kunne man måske mene, at denne kamp var vores chance for at tage point mod Rødovre – men hvis vi kan finde det samme gode forsvarsspil frem næste gang, burde vi bestemt kunne modbevise den tese.

Titlen som dagens WOM deles af Dorte Krog, for en altid hårdt fight og sikker indsats, og Maria Amalie Møller, som endnu engang stod en super kamp og bestemt har en del af æren for Rødovres beskedne målscore.


Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
RødovreTanja Jensen2200
RødovreMette Ærenlund2112
HerlevSara Louise Barnholdt1100
RødovreHelena Brejnholt1010
HerlevJane Christensen0002

Kampprotokol
103:19Rødovre0 - 1Tanja Jensen (Mette Ærenlund)
104:49Rødovre0 - 2Tanja Jensen
303:49Herlev1 - 2Sara Louise Barnholdt
308:25Herlev2 min.Jane Christensen (Gentagne forseelser)
309:58RødovreTimeout
312:07Rødovre1 - 3Mette Ærenlund (Helena Brejnholt)
313:17Rødovre2 min.Mette Ærenlund (Ukorrekt skub)
Ingen træning i uge 42:
Efterårsferie
Seneste nyheder
16-10Hotboys: Afbudsramt hold i Bellahøj 
09-10Damerne vandt i Jyderup 
24-09Hotboys: Godt fra start 
12-08SÆSON START! 
01-07Referat af generalforsamlingen - del 2 
01-07Referat af generalforsamlingen - del 1 
19-04Indkaldelse til generalforsamling 
02-04Damer: Knebent nederlag 
Flere nyheder...
Seneste kampe
13-10FFK 4 - Herre 43 - 8
13-10FFK 2 - Hotboys4 - 1
13-10FFK 2 - Dame
06-10Herre 3 - Hotboys12 - 4
06-10Herre 1 - Helsingør3 - 5
06-10U13 flex - Allerød7 - 2
16-09U13 A - Rødovre2 - 5
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
25-10Hotboys - Jyderup
26-10Hafnia - Herre 1
27-10Rungsted-Hørsholm - U13 A
27-10GrevLe - U13 flex
27-10Allerød 2 - Herre 4
27-10Greve - Herre 3
03-11Dame - Copenhagen 2
Denne uges kampe...